Hjem » Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger
KeyTrust.dk drives af:
DigitalConcept IVS
CVR-nr.: 36 95 40 78
Adresse: Assensvej 4, 5853 Ørbæk
Mailadresse: Salg@KeyTrust.dk
Telefon: 7174 3238 (Ingen support)

 

1. Bestilling

Bestillingen foregår online på www.Keytrust.dk.
Vi modtager ordre fra Danmark, Færøerne, Grønland, Sverige, Finland samt Norge.

Når ordren er gennemført, vil du modtage ordrebekræftelse pr. mail. Modtager du ikke denne ordrebekræftelse, skal du kontakt os hurtigst muligt.

Varen leveres umiddelbart efter købet. Vi giver besked pr. mail, hvis der er ændringer i den forventede leveringstid.

Ved Pre-orders forventes det, at du modtager din produktnøgle før eller på selve udgivelsesdatoen.
Bestiller du tæt på udgivelsen, kan du dog risikere, at din nøgle først skal scannes ind om morgenen/eftermiddagen på selve udgivelse, hvilket vil øge leveringstiden.
Vi bestræber os på at sende nøglerne ud før udgivelsen, men vær opmærksom på ovenstående.
Produktnøglen modtager du via mail kort efter, at din ordre er afgivet.

Produktnøglen skal efter modtagelsen indtastes på en digital platform så som Steam, Origin el.lign. for at indløse dit spil.

Billederne af produkterne på vores website tjener kun rent illustrative formål. Selv om vi har gjort alt for at sikre, at udgaverne gengives præcist, kan vi ikke garantere, at et produkt helt nøjagtigt gengiver produktets indhold, f.eks. at dit produkt indeholder visse ekstra ting. Dit produkt kan derfor afvige en smule fra disse billeder.
Er du i tvivl om hvad dit produkt indeholder, bør du løse produktbeskrivelsen.

 

2. Priser

Alle priser er inkl. 25% moms.

Priserne er kun gældende indenfor Danmark, Færøerne, Grønland, Sverige, Finland samt Norge.

Du kan betale med:
VisaDankort, Visa Pay, Visa Electron, Visa Credit, Mastercard Credit, Mastercard Debet & Mobilepay.

 

3. Betaling med Kreditkort

Vi benytter Quickpay som sikker gateway under betaling med kort.
Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Keytrust.dk.

Kreditkortgebyr:

Alle betalingsformer på KeyTrust.dk er gebyrfrie!

Viabill:

Med ViaBill får du en helt særlig service: Du kan få varen før du betaler! Når du har lagt dine varer i indkøbskurven, skal du blot vælge ViaBill i stedet for betalingskortene. For at se ViaBill’s vilkår, klik her: www.viabill.com/kredit

• Delbetaling
• 14 dages kredit
• Få varerne, inden du betaler
• En nem og tryg handel

Det skyldige beløb kan alene betales med frigørende virkning til ViaBill, som fremsender særskilt opkrævning. Betaling kan ikke ske ved modregning af krav, der udspringer af andre retsforhold.Aftalen om betaling hos ViaBill bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens § 26.

4. Retur & fortrydelsesret!

Når du vælger at købe en produktnøgle til et spil hos KeyTrust.dk, er der tale om, at KeyTrust.dk leverer digitalt indhold og varer.
Forbrugeraftalelovens fortrydelsesret §18 stk. 2 pkt. 13 lyder:

”levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret”
Forbrugeraftalelovens fortrydelsesret §18 stk. 2 pkt. 13

Det vil sige, at du fraskriver dig fortrydelsesretten hos KeyTrust.dk, da vi leverer din produktnøgle øjeblikkeligt efter betalingen er gennemført. Denne bortfaldelse af fortrydelsesretten giver du dit samtykke til, når du bestiller varen, og KeyTrust.dk kan derfor ikke yde nogen form for fortrydelses- eller returret på bestillinger, når betalingen er gennemført.

 

5. Reklamationsret

Købelovens mangelsregler gælder ved varekøb.
Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

6. Behandling af personlige oplysninger.

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn
Adresse
Postnr. & by
Tlf.nr.
E-mail adresse (dette er også dit brugernavn)

Alle personlige oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Vi videregiver dog din e-mailadresse til Trustpilot, men derudover vil e-mailadressen kun blive benyttet til ordrehåndtering.

Personoplysningerne registreres hos DigitalConcept IVS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Den dataansvarlige på KeyTrust.dk er Steffen F.

Som registreret hos DigitalConcept IVS, har du altid ret til at sende os dine indvendinger mod registreringen.
Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: Support@KeyTrust.dk

Ved tilmelding til vores nyhedsbrev registrerer vi kun din e-mailadresse til brug i denne forbindelse. Til- og afmelding af nyhedsbrevet håndteres udelukkende af brugeren selv. Har du tilmeldt dig nyhedsbrevet, men ønsker du ikke længere at modtage det, kan du afmelde det igen via afmeldingslinket i nyhedsbrevet.

 

7. Afholdelse af konkurrencer.

Du kan også deltage i konkurrencer uden at tilmelde dig nyhedsbrevet. Dit svar skal dermed i stedet sendes til Salg@Keytrust.dk.

 

8. Børn og unge under 18.

Du skal være fyldt 18 år for at handle på Keytrust.dk. Hvis du er under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.

 

9. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundecenter på Salg@KeyTrust.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

 

Sidst opdateret d. 3 maj 2018